Du er nu under "Bestyrelsesmøde. Referat" | Du vil måske også gerne se |
Referat af bestyrelsesmøde i Søby Lokalråd Dato: Onsdag 26. august 2026 kl. 19:00 i Aktivitetshuset Deltagere: Karin Nielsen, Gabi Priebe, Sebastian Blawat, Conny Kock, Karsten Jørgensen, Ingrid Germann, Dorrit Olsen Afbud: Regina Bang-Christensen Uden afbud: Doreen Hofmann, Karin Korup for Søby Erhvervsforening
Dagsorden:
Ad 1) Fælles lokalrådsmøde på komunen den 17. september. Karin og Conny deltager. Fortæller om besøget fra Teknisk Forvaltning og gennemgangen af Aktivitetshuset, fokusmål på Aktivitetshuset, - spørger til samarbejdsaftalen mellem Ærø Kommune og de enkelte Lokalråd.
Ad 2) Aktivitetshuset. Mange borgere i Søby er formentlig ikke engang klar over, at de har et Aktivitetshus. Vi laver et Åbent Hus arrangement lørdag den 3. oktober kl 13:30 – 16:00, hvor der opfordres til at komme og se huset, drøfte dets muligheder og udviklingspotentiale. Dorrit laver udkast til invitation.
Ad 4) Ingen tilbagemelding fra Jesper Bo. Karin skriver til ham og spørger til status på de ting, vi talte om ved besøget i Aktivitetshuset.
Ad 5) Det ser ikke ud til, at der er blevet etableret internet endnu, som kommunen gav tilsagn om. Dorrit skriver og spørger hende, der ville give besked, når det blev etableret.
Ad 6) Regina har også en fysisk nøgle. Dorrit skriver til Peter Mose, om han har kendskab til andre, der måtte have fra tidligere.
Ad 7) Randi udnævnes hermed officielt til indkøber til Aktivitetshuset af følgende:
Sebastian har noget firmaindkøb og vil gerne donere diverse.
Ad 9) Kommunens tilpasningskatalog:
Kommentar: Det vil gøre, at vi bl.a. skal ud at søge sponsorer til bankkonto, indkøb af forbrugsvarer til Aktivitetshuset og i det hele taget ikke har bare lidt midler til rådighed.
Kommentar: Hvorfor lejer kommunen lokaler til det brug? Hvorfor bruger man ikke Aktivitetshuset? Stemmebokse kunne sikkert sagtens opbevares i garagen, så de ikke skal transporteres frem og tilbage.
Kommentar: Aktiviteter for de unge foregår i Marstal. Nedlægges buskørslen skal forældre til at køre frem og tilbage og det vil ikke være attraktivt for familie med børn og unge, at bosætte sig i Søby.
Kommentar: Tilskuddet giver fondene mulighed for grundlæggende at eksistere uden at skulle søge midler fra sponsorer o.lign. til selv de mest basale funktioner i fondenes virke. Møllerne er kulturarv, vartegn i byer og landskab og et aktiv for turismen. Møllen i Vitsø er f.eks. den sidste og eneste af sin slags i Danmark, Søby Mølle står uden vinger og er pt. et afpillet vartegn i byen. Møllefondene drives af frivillige ildsjæle, som gør en kæmpe indsats og lægger stort arbejde og tid i det.
Kommentar: Som der også er beskrevet i Tilpasningskataloget, kan det have betydning for folkesundheden, hvis motion må fravælges af økonomiske årsager. Idrætsforeningerne – herunder Kvik Søby, vil miste indtægter og får dermed reducerede muligheder for nye tiltag.
Sebastian laver opslag på Facebook og Dorrit deler på siderne for Lokalrådet og Aktivitetshuset med opfordring til, at den enkelte borger eller interessefællesskab studerer Tilpasningskataloget og sender deres kommentarer til kommunen inden høringsfristens udløb 4. september.
Sebastian laver ligeledes et dokument på One Drive, hvor vi i Lokalrådet kan skrive vores kommentarer og Sebastian og Dorrit redigerer de samlede input torsdag 3. september for indsendelse af vores kommentarer som høringssvar til kommunen.
Næste møde aftalt til torsdag den 1. oktober 2026 kl. 16:00 i Aktivitetshuset forud for Åbent Hus arrangementet om lørdagen, samt de punkter, der ellers måtte være dukket op.
Referat af bestyrelsesmøde i Søby Lokalråd Dato: Tirsdag 19. maj 2026 kl. 19:00 i Aktivitetshuset Deltagere: Karin Nielsen Regina Bang-Christense, , Gabi Priebe, Sebastian Blawat, Conny Kock, Karsten Jørgensen, Ingrid Germann, Doreen Hofmann, Dorrit Olsen Afbud: Karin Korup for Søby Erhvervsforening
Dagsorden:
Ad 1) Sidste år fik vi:
Ad 2) Rundgang i huset for besigtigelse og ideer. Det er grundlæggende et godt hus med masser af muligheder for yderligere aktiviteter og anvendelsesmuligheder, men huset fremstår træt og slidt både ude og inde. Der trænger til en oprydning, udsmidning af gamle effekter og der trænger (specielt i kælder og trappeopgangen) til udbedring af skader (fugt?) på vægge og gulv. Døren udefra til kælderen er meget svær at få lukket igen, hvilket begrænser adgangen til kælderen udefra for evt. nye aktiviteter i kælderen. I stuetagen mangler fliser i både køkken og på toilettet og hele huset kunne trænge til en gang maling, så det fremstår mere indbydende.
Ide punkter til det kommende år:
Der skal henstilles til malergrupperne, at der skal ryddes væk efter hvert arrangement, - der skal ikke ligge ting og materialer fremme både ovenpå og i kælderen.
Ad 3) Det undersøges hvilke fonde, det kan være relevant at søge midler fra til f.eks. nye møbler (borde og stole), anlæggelse af petanquebane.
Ad 4) Karin Korup måtte desværre melde afbud i sidste øjeblik som repræsentant for Erhvervsforeningen. De inviteres igen til næste møde – og det ville være fint med en suppleant, hvis der er forfald, så vi kan drage fordel af gensidig information og samarbejde.
Ad 5) Punktet førte til en drøftelse af økonomi generelt. Vi et tvunget til at have en foreningskonto i et pengeinstitut for at kunne modtage det årlige tilskud fra kommunen, betale for annoncering af årsmøde, søge fondsmidler etc. Udgiften til en sådan foreningskonto lægger beslag på næsten halvdelen af det årlige tilskud fra kommunen – og det er rundt regnet samme beløb uanset valg af pengeinstitut. Da vi ligeledes betragtes som en forening er etablering af internet kun mulig med en erhvervsaftale med deraf følgende lang bindingsperiode (1,5-2 år), højere pris m.m. Dermed ville næsten hele det årlige tilskud være brugt på disse to poster og der ville kun være et meget begrænset beløb til rådighed til arrangementer og andre initiativer til gavn for lokalsamfundet, - som pengene egentlig er beregnet til. Repair Cafe, Sognesøndag, Vandværkets årsmøde, hjælp til borgere omkring digitale løsninger etc. har udtrykt ønske om genetablering af internetforbindelse i Aktivitetshuset – og på Årsmødet blev det lovet, at vi ville finde en løsning.
Sebastian kunne oplyse, at kommunen leverer internet i aktivitetshuset i Marstal, der også er en kommunal bygning, som en del af husets drift i lighed med el, vand osv. Dorrit skriver til kommunen om etablering af internet i Aktivitetshuset i Søby.
Ad 6) Regina og Dorrit deltog i møde med Bregninge, Marstal og Ommel Lokalråd i Beboerhuset i Ommel, hvor den foreslåede samarbejdsaftale med kommunen blev drøftet – specielt omkring beredskab. Der blev foreslået nogle få ændringer til formuleringerne, som efterfølgende ville blive fremsendt til kommunen. Der er ikke kommet respons på dette fra kommunen. Bregninge og Ommel er langt fremme med planer for lokalt beredskab – også ud over det, der lægges op til i samarbejdsaftalen med kommunen, - men deres planer kan evt. danne grundlag for inspiration for øens øvrige lokalråd, når det er færdigt. Vi hører dem om, hvor langt man er kommet i processen og i kommunikationen med kommunen.
Ad 7) Der er udtrykt ønske om at det årlige regnskab udarbejdes med en ”balance”. Ingrid laver det sådan fremover.
Næste møde bliver onsdag 17. juni 2026 kl. 19:00 i Aktivitetshuset.
Referat af konstituerende bestyrelsesmøde i Søby Lokalråd Dato: Tirsdag 21. april 2026 i umiddelbar forlængelse af Årsmødet Deltagere: Regina Bang-Christense, Karin Nielsen, Gabi Priebe, Doreen Hofmann, Sebastian Blawat, Conniy Kock, Karsten Jørgensen, Ingrid Germann, Dorrit Olsen
Dagsorden:
Ad 1) Bestyrelsen valgte at konstituere sig således: Formand: Karin Nielsen Nærstformand: Sebastian Blawat Kasserer: Ingrid Germann Sekretær: Dorrit Olsen
Referat af bestyrelsesmøde i Søby Lokalråd onsdag 11. marts 2026 kl. 19:00 i Aktivitetshuset | AktueltMeddelelserÅrsmøde. Referat |
Referat af bestyrelsesmøde i Søby Lokalråd
Dato: Mandag 15. september 2025 kl 18:30
Deltagere: Regina Bang-Christense, Randi Moth Lønblad, , Karin Nielsen, Gabi Priebe (suppleant for Gerd),
Karl-Heinz Haak, Doreen Hofmann, Dorrit Olsen
Afbud: Ingrid Germann
Dagsorden:
1. Hovedrengøring
2. Gardiner
3. Bøger
4. Køle-/fryseskab
5. Samtalecafe
6. Nye vedtægter
7. Fonde
8. Økonomi/kassebeholdning
9. Regler for brug af Aktivitetshuset
10. Eventuelt
Ad 1) Der laves opslag i Aktivitetshuset og Regina annoncerer på diverse Facebooksider. Tjek at alle
remedier er der. Hovedrengøring bliver onsdag den 24. september kl. 14:00.
Ad 2) De nuværende gardiner er i en elendig forfatning, - nogle mangler, andre er for korte og der kan ikke
mærklægges i bare nogenlunde grad for brug af projektoren.
Dorrit vil godt sy dem. Regina og Dorrit kigger efter stof. Dorrit måler op.
Ad 3) Bøgerne i biblioteket udleveres som tidligere vedtaget 17. + 20. september kl. 15-18. Regina og
Doreen bemander udleveringen onsdag og Gabi og Dorrit om lørdagen. Regina lægger op på diverse
Facebooksider.
Opfølgning: der kom ialt cirka 50 personer til de to udleveringer og der blev udleveres cirka 400 bøger.
Regina kontaktede Røde Kors, som sendte en repræsentant til at sortere, hvad de var intereseret i – det
blev til 9 kasser. Resten køres til forbrænding i forbindelse med hovedrengøringen.
Ad 4) Køle-/fryseskabet har det ikke så godt. Det blev tændt og afprøvet under mødet – og det virker ikke.
Kalle vil med passende hjælp gerne køre det på genbrugspladsen i forbindelse med hovedrengøringen.
Ad 5) Samtalecafeen er lidt på pause, da den hidtidige tovholder er syg – og der helst skal være en fast
tovholder. Regina taler med Keld og Ralf – og undersøger forskellige muligheder for at fortsætte.
Ad 6) Enkelte tvivlspunkter blev drøftet. Blandt andet kan der max. sidde 2 fritidshusejere i bestyrelsen.
Bestyrelsen skal bestå af minimum 7 og maksimum 11 personer.
Ingolf og Dorrit kigger på vedtægterne den 16. september og får Christen til at komme med
input/kommentarer også. Når udkastet er færdig rundsendes det til bestyrelsen til kommentarer.
Ad 7) Fonde kan kun søges med ”Mit Id”. Regina tager fat i Ingrid og får banken til at hjælpe med
oprettelse.
Fra Facebook opslag kan ses, at der er mulighed for at søge Concordia Forsikring om 15.000, - de udlodder
5 portioner til foreninger/aktiviteter i lokalområdet.
Regina indhenter tilbud på nye borde og stabelbare stole fra Danbo Møbler.
Dete r muligt at ansøge om materiale tilskud fra Ærø Kommune – max. 8.000 årligt – og max samme beløb
som foreningen selv har betalt (dvs. 50% af udgiften).
Det kan også være en mulighed at ansøge Værftsfonden.
Ad 8) Ingrid var ikke til stede og har ikke svaret på mail om, hvad vores kassebeholdning er pt.
Opfølgning: Kassebeholdningen er pt. på 8.200 kr.
Ad 9) Karin og Dorrit har lavet udkast til regler vedrørende brug af Aktivitetshuset. Deltagelse i
hovedrengøringer udbedes fra ”regelmæssige” brugere – og ikke bare fordi at f.eks. Søby Vandværk har
holdt deres årlige møde.
Ad 10) Vagn fra Bregningen var inviteret, men kunne desværre ikke, for at orientere om tilskudsmuligheder
i henhold til projekt ”Nærenergi”. I første omgang kan man se på Facebook under Bregninge Lokalråd eller
søge på Ærø Borgerenergifællesskab.
Der ønskes en kontaktperson på kommunen og mindst et årligt møde for koordinering, orientering,
afklaring af spørgsmål, henvisning til relevante instanser/personer på kommunen.
Hjemmesiden: Christen har spurgt, om vi ønsker en kontaktformular. Det er ret bøvlet i forhold til GDPR
regler, - og vi synes ikke at have brug for sådane en kontaktformular.
Karin har undersøgt og det vil være tilladt at få oprettet aftenskolehold efter gældende regler i
Aktivitetshuset.
Referat af bestyrelsesmøde i Søby Lokalråd
Dato: Tirsdag 3. juni 2025 kl 19
Deltagere: Regina Bang-Christense, Randi Moth Lønblad, Ingrid Germann, Karin Nielsen, Gerd Priebe, Karl-
Heinz Haak, Doreen Hofmann, Dorrit Olsen
Afbud: -
Dagsorden:
1. Biblioteket
2. Lån af væve fra Ærøskøbing
3. Internetabonnement
4. Aktivitetshuset
5. Rengøring
6. Hjemmesiden
7. Sommerfest
8. Eventuelt
Banker/sparekasser – foreningspakker
Annoncering
Ad 1) Ingen passer biblioteket længere. Det startede med biblioteket på skolen og der kunne man låne +
aflevere som en del af Ærøskøbing bibliotek. Flyttede på havnen, da Søby Værft købte den gamle skole.
Derfra til Aktivitetshuset, da lokaler på havnen skulle bruges til noget andet. Der var åbent 2 gange om
måneden dengang. Bøgerne er gamle og biblioteket har været passet og organiseret godt af Peter Mose.
Der var flertal i bestyrelsen for at afvikle biblioteket og udnytte den derved vundne plads til andre
aktiviteter.
I september arrangeres to dage, hvor der er åbent for ”tag den/de bøger, du vil have” og resten køres til
småt brandbart. Datoerne bliver 17. og 20. september kl. 15-18. Dorrit vil være tilstede i Aktivitetshuset
begge dage for åbning/udlevering.
Ad 2) Aktivitetshuset i Ærøskøbing har fået flere væve fra Marstal skole forærende og da der er flere, end
de selv kan bruge, har vi fået tilbudt at låne nogle af dem i Aktivitetshuset og undersøger, om der er en på
frivillig basis, som vil vejlede og hjælpe med at starte en gruppe op.
Ad 3) Internetabonnementet opsiges, da ingen umiddelbart synes at bruge det. Ingrid opsiger.
Kommer der fortsat en medarbejder fra kommunen en gang om måneden, da sedlen i vinduet med datoer
er væk? Karin undersøger.
Ad 4) Sprogundervisning er ikke en mulighed at få til Søby. Egentlig skulle man rejse til Svendborg, men
man har fra kommunalt hold valgt, at have en lille afdeling i Marstal (på HF Søfart). Har været drøftet
politisk og det er beslutningen.
Vedligehold af huset og udskiftning af punkteret rude er med i kommunens planer.
Retningslinjer for brug af huset Der var enighed i den tidligere bestyrelse efter mødet med kommunen i
2022 om anvendelse af huset, at der egentlig ikke var så meget at være i tvivl om og derfor blev der ikke
arbejdet videre med formulering af det tilsendte fra kommunen.
Lokalrådet står som ansvarlig og initiativtager mellem kommunen og brugerne.
Alt det indvendige må vi ordne, så længe det ikke er bygningsmæssige ændringer. Det udvendige skal vi
spørge om.
Booking på kalenderen i huset.
Karin og Dorrit laver udkast ud fra det oplæg, kommunen sendte i 2022.
Det kan overvejes, om der evt. skal hyres en prof. rengøring til toilet og gulve en gang om måneden. Pt er
det Randi, der sørger for, at der er toiletpapir og ny kalender fra Ugeavisen ved årets begyndelse.
Evt. aftenskolehold fra f.eks. FOF, AOF o.lign – er det en tilladt aktivitet i huset?
Aktiviteter pt i Aktivitetshuset:
- Repair Cafe
- Samtale cafe
- Malegruppe om torsdagen
- Fællesspisning
- Strikkegruppe
- Andre??
Ad 5) Hovedrengøring i huset planlægges til september måned. Måske en ide at gøre efter bøgerne er væk?
Ad 6) Facebook siden ”Søby Lokalråd” – Karin kontakter Peter Mose om rettigheder til godkendelse af
opslag. Reklamer hører ikke hjemme på siden. Tilstræbe at der er nogenlunde samme indhold på Facebook
og hjemmesiden.
Der var flertal i bestyrelsen for at lægge referater fra bestyrelsesmøder på både hjemmeside og Facebook.
Så er der gennemsigtighed om rådets arbejde og forhåbentlig er der flere lokale, der byder ind med viden,
forslag, ønsker osv. Rådet må ikke være politisk og deltager derfor ikke i debatter om
sommerhusudstykning og lignende.
Fotos af bestyrelsesmedlemmerne – Dorrit tager kamera med til næste bestyrelsesmøde.
Forslag fra Christen om ”visioner” med videre for lokalrådet – vi går i tænkeboks til næste møde.
Mails fra hjemmesidens mailadresse skal gå til/videresendes til sekretæren for lokalrådet (Dorrit), som
distribuerer internt i bestyrelsen om nødvendigt.
Ad 7) Evt. sommerfest. Ref. sidste referat – initiativ er velkommen fra de interesserede fra samtalecafeen.
Ad 8) Regina vil gerne bede om, at man svarer på indkaldelser til bestyrelsesmøder om man kommer eller
ej.
Der undersøges priser på foreningspakker fra forskellige banker/sparekasser. Der går mange penge af det
årlige tilskud til konto i banken.
Kan vi evt. annoncere under kommunens øvrige annoncer i ugeavisen og dermed spare penge til
annoncering?
Referat af konstitunerende bestyrelsesmøde i Søby Lokalråd
Dato: Fredag 2. maj 2025 kl 19
Deltagere: Regina Bang-Christense, Randi Moth Lønblad, Ingrid Germann, Karin Nielsen, Petra Schlubach,
Gerd Priebe, Dorrit Olsen
Afbud: Karl-Heinz Haak, Doreen Hofmann
Dagsorden:
1. Konstituering af bestyrelsen
2. Hjemmeside
3. Rengøring
4. Evt. sommerfest
5. Vedtægter
6. Billeder til hjemmeside
7. Årligt tilskud fra kommunen
Ad 1) Bestyrelsen har enstemmigt valgt at konstituere sig således:
Formand: Regina Bang-Christensen
Næstformand: Randi Moth Lønblad
Kasserer: Ingrid Germann
Sekretær/referent: Dorrit Olsen
Revisor: Petra Schlubach
Revisorsuppleant: Michael Nielsen
”Fondsansøger”. Karin Nielsen (posten findes ikke i de nuværende vedtægter, derfor sat i
anførselstegn
Ad 2) Christen Bang-Madsen har købt og selv betalt domænenavn for hjemmeside www.sobylokalraad.dk
og vil gerne passe hjemmesiden efter input fra bestyrelsen. Christen bedes udarbejde overlevering i fald
der skulle ske ham noget, så andre kan køre den videre. Domænenavn overføres til/købes og betales af
lokalrådet, så det ikke er Christens private med deraf følgende rettigheder. På hjemmesiden præsenteres
aktiviteter, bestyrelsen etc. Det tilstræbes at Facebook siden ”Søby Lokalråd” og hjemmesiden har
nogenlunde samme indhold, så ingen tvinges til at være på Facebook for at følge lokalrådet.
Der ønskes præsicion i forhold til kommunen om lokalrådets rolle/ansvar i forbindelse med aktivitetshuset.
Karin undersøger mulighed for fondsmidler og søger afklaring i forhold til kommunen.
Ad 3) Rengøring – der skal laves opslag om hovedrengøring i aktivitetshuset 2 gange årligt.
Hvem styrer biblioteket? Regina kontakter Abelone, der tidligere har stået for det.
Ad 4) Evt. sommerfest – er indkommet som forslag på en af samtale cafeerne. Hvis nogen vil stå for at
arrangere det, er de hjertelig velkommen – evt. som en sommer fællesspisning med udendørs gril efter
samme principper som fællesspisningen. Randi konsulterer samtalecafeens deltagere og fastsætter dato,
hvorefter det annonceres.
4 fra samtalecafeen hjælper gerne med at arrangere: Banu, Keld, Dirk og Ingrid.
Ad 5) Vedtægter. Som drøftet på den årlige generalforsamling er de nuværende vedtægter forældede og
afspejler ikke lokalrådets nuværende rolle. Ingolf og Dorrit står for arbejdet med en revision forud for
næste års generalforsamling, hvor vedtægtsændringer skal varsles mindst 3 måneder i forvejen. Christen vil
gerne bidrage og der kan ligeledes inddrages yderligere ressourcer, hvis det skønnes nødvendigt,
hensigtsmæssigt eller gavnligt. Dorrit kontakter Ingolf i første omgang.
Der er ønske om at få et punkt i de nye vedtægter om mulighed for afholdelse af ekstraordinær
generalforsamling.
Ad 6) Billeder af bestyrelsens medlemmer på hjemmesiden. I forhold til GDPR-regler er det helt frivilligt, om
man vil have sit billede på hjemmesiden, men sender man sit billede ind, har man dermed også givet sit
tilsagn om, at det må bruges på hjemmesiden.
Billeder sendes på mail til Christen
Ad 7) Der er blevet søgt om det mulige årlige tilskud fra kommunen på kr. 10.000.